Elmareridt eller kærkommen overraskelse? Januar 2026 kan blive din elskede fjende

Elmareridt eller kærkommen overraskelse?

Januar er normalt måneden, hvor elregningen bider sig fast i budgettet. Kulde, mørke og lange aftener betyder typisk højt strømforbrug – og ofte højere priser. Men hvad nu, hvis elpriser januar 2026 ender med at blive det stik modsatte af, hvad mange frygter? Hvad hvis det, du forventer bliver et elmareridt, faktisk viser sig at være en kærkommen overraskelse?

Du kan ikke styre hverken vejret, geopolitikken eller elbørsen. Men du kan styre, hvor naivt du går ind i 2026. Satser du blindt på, at “det nok går”, eller forbereder du dig på, at januar 2026 både kan blive din bedste ven og din værste fjende – afhængigt af, hvordan du har indrettet din aftale og dit forbrug?

Pointen er enkel: Usikkerheden er din største risiko – men også din største mulighed. Hvis du forstår, hvilke kræfter der kan presse elpriserne ned eller op, står du langt stærkere end den gennemsnitlige forbruger, der bare håber på det bedste.

Vejret som usynlig prissætter: Hvad kan januar 2026 bringe?

Når vi taler om elprisprognoser, undervurderer mange, hvor brutalt vejret styrer markedet. Du kan næsten betragte januar som et lotteri, hvor temperaturen, vinden og nedbøren trækker numrene.

Generelt gælder det, at:

- Koldere og stille vejr typisk betyder højere elforbrug og mindre vindproduktion – og dermed risiko for højere priser. - Mildt og blæsende vejr ofte betyder lavere varmebehov, mere vindstrøm og dermed potentiale for lavere priser.

I et elsystem med meget vindkraft kan en periode med kraftig blæst gøre en dramatisk forskel. Når møllerne kører på højtryk, kan det presse priserne markant ned i timer eller dage ad gangen. Omvendt kan en kombination af kulde og vindstille vejr hurtigt gøre strøm dyrere, fordi der skal trækkes mere på andre kilder.

Det afgørende for elpriser januar 2026 bliver derfor ikke én enkelt storm eller én kold uge, men samspillet mellem flere faktorer over hele måneden:

- Temperaturniveauet: En generelt mild januar vil typisk dæmpe el- og varmeforbruget, mens en lang kuldeperiode kan gøre det modsatte. - Vindmølleproduktionen: Hyppige blæsende perioder kan øge udbuddet af billig strøm og dermed presse priserne ned. - Sol og dagslængde: Solceller spiller stadig en mindre rolle i januar, men lyse dage kan alligevel give lidt ekstra produktion og påvirke forbrugsmønstre.

Meteorologiske tjenester laver sæsonprognoser, men de er netop prognoser – ikke garantier. Mange forbrugere glemmer, at selv små afvigelser i vejret kan have stor effekt på elmarkedet, fordi hele systemet er så følsomt over for både forbrug og produktion.

Hvis januar 2026 ender med at være mild og blæsende, kan det blive en måned, hvor du med en variabel aftale potentielt får glæde af lavere priser. Men hvis den bliver kold og stille, kan du stå med en regning, der føles som et direkte angreb på din økonomi. Har du råd til at lade vejret bestemme din elregning alene?

Økonomi og politik: Den ubehagelige sandhed om uforudsigelige elmarkeder

Det er fristende at tro, at elpriser primært handler om teknik og vejr. Men det er kun halvdelen af historien. Den anden halvdel er langt mere ubehagelig: økonomi og politik.

Elmarkedet i Danmark er tæt forbundet med andre lande gennem kabler og handel. Det betyder, at prisen i januar 2026 ikke kun afhænger af, hvad der sker herhjemme, men også af forhold som:

- International energipolitik: Beslutninger om støtteordninger, skatter, afgifter og regulering kan ændre rammevilkårene for både produktion og forbrug. - Råvarepriser: Priser på gas, kul og andre brændsler kan påvirke elpriserne, især i perioder med lav vindproduktion. - Sikkerhedspolitik og konflikter: Uro og usikkerhed kan skabe nervøsitet på energimarkederne og give mere volatile priser.

Offentlige myndigheder som fx Energistyrelsen og systemansvarlige aktører som Energinet offentliggør løbende analyser og data om energisystemet og markedsudviklingen. Disse viser typisk, at elmarkedet i høj grad påvirkes af både internationale forhold og den grønne omstilling. Du kan selv følge udviklingen via officielle kilder som Energistyrelsen (ens.dk) og Energinet (energinet.dk), hvor der løbende publiceres fakta om kapacitet, forbrug og markedsforhold.

Derudover spiller regulering og afgifter en stor rolle for din samlede elregning. Selv hvis markedsprisen på strøm falder, kan ændringer i afgifter, tariffer eller politiske beslutninger om støtteordninger påvirke, hvad du faktisk betaler som slutforbruger.

Det kontroversielle spørgsmål er derfor: Hvor meget tør du stole på, at “markedet nok skal ordne det” for dig? Hvis du passivt accepterer, at din økonomi skal rides af både vejr, geopolitiske spændinger og politiske forlig, har du i praksis frasagt dig kontrollen.

Eksperter, prognoser og illusionen om sikker viden

Der findes masser af elprisprognoser, markedsanalyser og vurderinger fra banker, energiselskaber og myndigheder. De kan være nyttige pejlemærker, men de er ikke facit. Mange forbrugere overvurderer, hvor præcise prognoser egentlig er – især på månedsniveau så langt ude som januar 2026.

Generelt er der enighed om nogle få ting:

- Elmarkedet vil fortsat være påvirket af vejret, den grønne omstilling og internationale forhold. - Mere vedvarende energi kan både give flere perioder med lave priser og flere udsving. - Forbrugere med fleksibelt forbrug kan ofte udnytte prisudsving bedre end dem, der ikke kan eller vil flytte forbruget.

Officielle analyser fra fx Energistyrelsen og Energinet peger ofte på, at udbygningen af vedvarende energi og ændringer i forbrugsadfærd vil få stigende betydning for prisdannelsen. Du kan selv dykke ned i baggrunden via analyser og rapporter på ens.dk og energinet.dk, hvor der løbende publiceres vurderinger af energisystemets udvikling og markedsforhold.

Men lad os være ærlige: Ingen kan i dag garantere dig, at elpriser januar 2026 bliver lave eller høje. Eksperter kan pege på sandsynligheder, scenarier og risici – ikke på sikre udfald.

Derfor er det direkte farligt, hvis du bruger prognoser som en sovepude. Hvis du vælger aftaleform eller forbrugsmønster alene ud fra en forventning om, at “priserne nok falder”, gambler du med din privatøkonomi. Omvendt kan overdreven frygt for høje priser få dig til at binde dig på en aftale, der viser sig at være unødigt dyr, hvis markedet udvikler sig mere gunstigt end forventet.

Den mest realistiske konklusion er, at prognoser kan hjælpe dig med at forstå retningen – men ikke med at forudsige din konkrete regning i januar 2026.

To modsatrettede scenarier: Hvad hvis januar 2026 bliver billig – eller brutal?

Hvis du vil tage elmarkedet alvorligt, er du nødt til at tænke i scenarier i stedet for ønsketænkning. Lad os derfor skitsere to overordnede muligheder – uden at påstå, at nogen af dem er sikre.

Scenarie 1: Mild, blæsende og relativt lave priser

Her forestiller vi os en januar med forholdsvis milde temperaturer og perioder med god vindproduktion. I et sådant billede vil:

- Elforbruget til opvarmning typisk være lavere end i en hård kuldeperiode. - Vindmøllerne kunne levere en stor del af strømmen, hvilket ofte presser markedspriserne ned. - Forbrugere med variabel pris og fleksibelt forbrug potentielt kunne udnytte lave timer til at køre vask, opvarmning og opladning.

I dette scenarie vil mange forbrugere med fastprisaftaler kunne opleve, at de betaler mere end markedsniveauet i de billigste timer. Din “sikre” løsning kan vise sig at være en dyr forsikring.

Scenarie 2: Kold, stille og prispresset januar

Her tænker vi i stedet en måned med længere kuldeperioder og mindre vind. I sådan et billede vil:

- El- og varmeforbruget typisk stige. - Behovet for produktion fra andre kilder øges, hvilket kan presse priserne op. - Forbrugere med variabel pris opleve markant dyrere timer i spidsbelastningen.

I dette scenarie vil en fastprisaftale eller en mere afdæmpet eksponering mod spotprisen kunne føles som en redningskrans. Men kun, hvis prisen, du har låst dig til, faktisk er fornuftig i forhold til det faktiske markedsniveau.

Pointen er ikke, at du skal frygte det ene og håbe på det andet. Pointen er, at januar 2026 meget vel kan lande et sted mellem disse to yderpunkter – og at du bør være forberedt på begge.

Strategier: Sådan forbereder du dig på både lavpris-fest og elmareridt

Hvis du vil tage kontrol, må du holde op med at spørge: “Bliver elpriserne høje eller lave?” og i stedet spørge: “Hvordan står jeg stærkt, uanset hvad der sker?”

Det kræver, at du både kigger på din aftale, dit forbrug og din adfærd. Ikke alt på én gang, men systematisk.

1. Vælg aftaletype med åbne øjne – ikke på autopilot

Mange forbrugere vælger elprodukt ud fra vane eller markedsføring. Det er en dyr refleks. I stedet bør du stille dig selv nogle ubehagelige spørgsmål:

- Hvor stor en del af min økonomi er jeg villig til at udsætte for prisudsving? - Har jeg mulighed for at flytte forbrug væk fra de dyreste timer, hvis jeg vælger variabel pris? - Hvor længe vil jeg binde mig, hvis jeg går efter en mere fast prisstruktur?

På Din Elportal kan du løbende tjekke **aktuelle elpriser og danne dig et billede af, hvordan spotpriserne faktisk udvikler sig – i stedet for kun at læse overskrifter. Du kan også sammenligne danske eludbydere** for at se, hvilke typer aftaler der findes, og hvordan de er skruet sammen.

2. Gør dit forbrug mindre sårbart

Du kan ikke fjerne dit elforbrug, men du kan gøre det mindre prisfølsomt. Mange forbrugere har et overraskende stort potentiale for at flytte eller reducere forbrug i spidsbelastede timer, hvis de først får øje på det.

Overvej blandt andet:

- Om du kan tidsstyre vaskemaskine, tørretumbler eller opvasker til billigere timer. - Om du kan justere temperaturen en smule i de dyreste timer uden at gå på kompromis med komforten. - Om du har udstyr, der kan køre automatisk efter pris (fx via smarte løsninger).

Det handler ikke om at leve i mørke og kulde, men om at tage aktivt ejerskab over, hvornår og hvordan du bruger strøm.

3. Følg markedet – men lad være med at jagte hver eneste udsvingstime

Det er nemt at blive besat af timepriser og grafer. Det er sjældent sundt. En mere robust strategi er at:

- Holde øje med generelle strømforbrug trends og prisniveauer over uger og måneder. - Bruge officielle kilder som Energistyrelsen (ens.dk) og Energinet (energinet.dk) til at forstå de større linjer. - Kombinere den viden med din egen risikovillighed og økonomi.

På den måde undgår du at reagere panisk på hver enkelt prisstigning, men du er heller ikke blind for udviklingen. Din styrke ligger i at være vågen – ikke i at være nervøs.

4. Accepter, at 100 % sikkerhed ikke findes – og planlæg derefter

Hvis du jagter den perfekte løsning, der både maksimerer gevinsten ved lave priser og fuldstændig fjerner risikoen ved høje, vil du blive skuffet. Den findes ikke.

En mere realistisk tilgang er at:

- Sprede din risiko over tid (fx undgå alt for lange bindinger, hvis du er i tvivl). - Sikre, at din økonomi kan tåle nogle måneder med højere priser, uden at det vælter budgettet. - Opfatte lavprisperioder som en bonus – ikke som noget, du har krav på.

Den modne forbruger spørger ikke: “Hvad bliver prisen?” men: “Hvordan står jeg rustet, hvis den bliver noget helt andet, end jeg håber?”

Januar 2026: Din elskede fjende – hvis du lader den blive det

Januar 2026 kan ende som en behagelig overraskelse med relativt lave elpriser. Den kan også blive en økonomisk mavepuster. Ingen kan love dig det ene eller det andet – og hvis nogen gør, bør du være skeptisk.

Det kontroversielle, men ærlige budskab er: Hvis du går passivt ind i 2026, er du selv med til at gøre januar til din fjende. Ikke fordi du kan styre vejret eller verdenssituationen, men fordi du kan styre:

- Hvilken aftale du vælger. - Hvor fleksibelt dit forbrug er. - Hvor godt du forstår de kræfter, der påvirker elmarkedet.

Vejret vil fortsat være uforudsigeligt. Økonomien vil fortsat være påvirket af globale forhold. Politik vil fortsat kunne ændre rammerne relativt hurtigt. Alt det kan du ikke ændre.

Men du kan vælge, om du vil være den forbruger, der først opdager elpriser januar 2026, når regningen lander – eller den, der allerede nu har taget stilling til, hvordan du vil stå, hvis priserne enten falder eller stiger markant.

Brug de kommende måneder på at forstå din egen risiko, gennemgå din elaftale og justere dit forbrug, hvor det giver mening. Tjek løbende **aktuelle elpriser og sammenlign eludbydere**, så du ikke sidder fast i en aftale, der passer dårligt til virkeligheden.

Januar 2026 bliver ikke din elskede fjende af sig selv. Det bliver den kun, hvis du lader dig styre af håb og frygt i stedet for viden og bevidste valg.

Kilder: Kefm - Klima/energi, Nord Pool - DK2 daglige priser, Green Power Denmark - Nettariffer