Er andre husstandeens el-hemmeligheder vejen til jeres besparelser?

Er el-hemmeligheder i boligforeningen faktisk en ting?

Du kender det sikkert: Der er altid nogen i boligforeningen, der “altid har styr på elregningen”. De taler om forbrug, kWh og elpriser, mens andre bare håber, at regningen ikke eksploderer næste kvartal. Spørgsmålet er, om de andres el-vaner faktisk kan være nøglen til jeres besparelser – uden at det bliver til en konkurrence om, hvem der er mest “grøn” eller mest sparsommelig.

I stedet for at sammenligne dig direkte med naboen, handler det om at se på, hvordan forskellige typer husstande bruger strøm, og hvordan et fælles fokus i boligforeningen kan skabe energisamarbejde i boligforeninger, der gavner alle. Ikke kun på elregningen, men også på stemningen i opgangen eller på vejen.

Mange boligforeninger oplever, at der opstår nye idéer, når beboerne begynder at tale åbent om elforbrug: Hvem har elbil? Hvem har tørretumbler? Hvem har varmepumpe? Hvem arbejder hjemme? De forskelle kan bruges konstruktivt i stedet for at være noget, man går og gætter på.

Pointen er: Du behøver ikke kende alle detaljer om naboens liv. Men når I deler erfaringer om elforbrug på et generelt plan, kan I opdage mønstre og muligheder, som den enkelte husstand sjældent ser alene.

Når boligforeninger går sammen: Hvad sker der typisk?

Der findes mange eksempler på, at boligforeninger rundt omkring i Danmark har sat fokus på energi og elforbrug. Det kan være alt fra simple tiltag som fælles informationsaftener til større projekter med energirenovering eller fælles investeringer i nye løsninger.

Selv uden konkrete tal og navngivne projekter kan man se nogle typiske mønstre i de foreninger, der lykkes med at spare på strømmen:

Når en forening først får øjnene op for, at fælles elforbrug ofte er en større post, end man lige tror, begynder der typisk at ske noget. Mange opdager, at selv små tekniske eller adfærdsmæssige ændringer i fællesarealer kan give en mærkbar forskel på de samlede udgifter, som alle betaler til.

Hvis I vil forstå, hvordan elforbrug og energieffektivitet spiller sammen, kan det være en hjælp at kigge på vejledninger om energieffektivisering hos offentlige myndigheder. På Energistyrelsens sider findes generel information om energiforbrug og effektivisering, som mange foreninger bruger som udgangspunkt, fx via Energistyrelsen (ens.dk).

Konklusionen her er: Når boligforeninger ser på deres elforbrug samlet – både i de enkelte boliger og i fællesarealer – åbner det for løsninger, som den enkelte husstand sjældent kan løfte alene.

Forskellige husstande – forskellige elprofiler

I stedet for at tænke “min nabo bruger mindre strøm end mig, så jeg gør det forkert”, kan du se på, at husstande simpelthen ikke ligner hinanden. Det er faktisk en fordel, når I vil skabe et energisamarbejde i boligforeninger.

Nogle typiske forskelle mellem husstande er:

De forskelle betyder, at elforbruget fordeler sig meget forskelligt hen over døgnet og året. Det er også derfor, at generelle sammenligninger – som “gennemsnitligt forbrug for en lejlighed på X m²” – kun er vejledende.

I stedet for at jagte et “perfekt” tal, kan I bruge forskellene til at lære af hinanden. Mange forbrugere oplever, at det mest værdifulde ikke er at se, hvem der bruger mindst, men at høre, *hvad andre konkret har gjort*, som er realistisk at kopiere:

• En husstand har måske fundet en god rytme for tøjvask og opvask, der udnytter de billige timer. • En anden har justeret varme og ventilation, så elforbruget falder uden at komforten ryger. • En tredje har skiftet nogle få gamle apparater ud og oplevet et tydeligt fald i forbruget.

Hvis I vil følge med i, hvordan elpriserne varierer hen over døgnet, kan du fx tjekke timepriser og udvikling på elmarkedet via din eludbyder eller uafhængige oversigter. På Din Elportal kan du fx holde øje med aktuelle elpriser og bruge det som baggrund, når I taler om forbrugsmønstre i foreningen.

Det vigtige er: Forskelle mellem husstande er ikke et problem – de er en ressource, hvis I bruger dem til at inspirere hinanden i stedet for at sammenligne jer én til én.

Åbenhed og transparens: Når tal bliver til fælles viden

Mange synes, det er lidt følsomt at tale om elforbrug. Det kan hurtigt føles som en vurdering af ens livsstil. Men når boligforeninger vælger en åben og respektfuld tilgang, kan elforbrugstal faktisk blive et redskab til fælles læring i stedet for dårlig samvittighed.

Åbenhed behøver ikke betyde, at alle hænger deres elregninger op i opgangen. Det kan lige så godt være, at I arbejder med anonymiserede eller gennemsnitlige tal, fx:

På den måde kan I se, om de ændringer, I laver, faktisk rykker noget, uden at nogen føler sig udstillet. Det handler om transparens på et niveau, hvor alle kan være med.

Hvis I vil forstå de tekniske begreber omkring elforbrug, net, afgifter og tariffer, kan det være en hjælp at kigge på information fra Energinet, som har ansvar for el- og gasnettet i Danmark. Her kan du fx finde generel viden om elmarkedet og forbrug på Energinet.dk.

Når tal og begreber bliver mere genkendelige, bliver det også nemmere for beboere at stille spørgsmål og komme med forslag. Transparens skaber tryghed, og tryghed gør det lettere at foreslå ændringer – især når det handler om noget så konkret som elregningen.

Kernen er: Jo mere I forstår sammen, jo lettere er det at træffe kloge beslutninger om både forbrug, investeringer og valg af elaftaler.

De sociale gevinster: Når strøm bliver samtalestarter

Energisamarbejde i boligforeninger handler ikke kun om teknik og tal. Det handler også om mennesker. Når beboere begynder at tale sammen om elforbrug, opstår der ofte en uventet sidegevinst: fællesskabskraft mellem naboer.

Det kan lyde lidt højtravende, men i praksis er det ret jordnært. Mange oplever fx:

Når I arbejder med elforbrug som et fælles projekt, bliver det et neutralt emne, hvor alle kan byde ind. Nogle har teknisk viden, andre har praktiske erfaringer, og andre igen er gode til at organisere eller formidle. Alle kan bidrage på hver deres måde.

Det sociale aspekt kan også gøre det nemmere at fastholde gode vaner. Det er ofte lettere at ændre noget, når man ved, at andre i foreningen er i gang med det samme. Man kan dele erfaringer, små frustrationer og succeser – og det gør det mere motiverende at holde fast.

Hvis I vil styrke den sociale del, kan I fx:

Sociale gevinster er ikke bare en bonus – de er ofte det, der gør, at energiprojekter faktisk bliver gennemført og ikke bare ender som gode intentioner på et referat.

Små ændringer, store forskelle: Hvad gør boligforeninger typisk?

Når snakken om elforbrug først er i gang, opdager mange foreninger, at der er en række små, overskuelige ændringer, som kan give en mærkbar forskel over tid – både økonomisk og klimamæssigt.

Uden at sætte konkrete tal på kan man pege på nogle typiske tiltag, som mange foreninger arbejder med:

På husstandsniveau handler det ofte om helt lavpraktiske ting, som mange forbrugere oplever kan gøre en forskel over tid:

Hvis du vil se, hvordan forskellige elaftaler og prisstrukturer kan passe til jeres måde at bruge strøm på, kan du bruge uafhængige værktøjer til at sammenligne eludbydere. På Din Elportal kan du fx undersøge mulighederne via sammenlign danske eludbydere og se, hvilke modeller der typisk passer til foreninger med mange husstande.

Budskabet er: Det er sjældent ét stort mirakeltiltag, der skaber forskellen, men en række små, gennemtænkte ændringer, som tilsammen kan mærkes på den samlede elregning.

Sådan kan I starte et energisamarbejde i din boligforening

Hvis du tænker, at “det her kunne vi faktisk godt bruge hos os”, behøver det ikke være et kæmpe projekt fra dag ét. Mange energisamarbejder starter med, at én eller to beboere tager et initiativ og holder det enkelt og konkret.

En mulig, jordnær måde at starte på kan være:

Det vigtige er, at det føles overskueligt, og at ingen føler sig presset til at ændre alt på én gang. Små skridt med fælles retning er ofte mere holdbare end store, ambitiøse planer, der aldrig bliver til noget.

Hvis I på sigt vil gå mere i dybden, kan det være relevant at hente inspiration i generelle vejledninger om energibesparelser, energieffektivisering og forbrugerinformation hos fx Energistyrelsen. Her findes materiale, der typisk kan hjælpe både enkeltforbrugere og boligforeninger med at forstå mulighederne for at reducere energiforbrug og omkostninger, fx via Energistyrelsens temaer om energi og forbrug.

Overordnet konklusion: Andre husstandes “el-hemmeligheder” er sjældent magi – det er som regel viden, vaner og små valg, der kan deles. Når I gør det til et fælles projekt i boligforeningen, kan I både styrke økonomien, klimaindsatsen og fællesskabet på én gang.