Har din digitale nabo magten over din elregning i 2025?

Har du selv styr på din elregning – eller gør din digitale nabo?

Hvis du er ærlig: Hvor ofte har du taget en beslutning om el, varme eller strømforbrug, fordi du så noget i et Facebook‑opslag, en boliggruppe eller et forum, snarere end efter at have læst en officiel vejledning? For mange danske forbrugere er svaret: ret ofte.

Det er her, den ubehagelige pointe melder sig: Din digitale nabo har allerede indflydelse på din elregning. Ikke fordi vedkommende bestemmer elprisen på børsen, men fordi de digitale fællesskaber, du deltager i, påvirker dine valg – hvornår du bruger strøm, hvilken aftale du vælger, og hvor meget du føler dig forpligtet til at spare.

Spørgsmålet er derfor ikke, om digitale fællesskaber påvirker forbrugernes rolle i energikrisen. Spørgsmålet er, om du vil være passiv deltager i en uigennemsigtig strøm af råd og holdninger – eller aktiv medspiller i et mere oplyst fællesskab.

Forbrugernes rolle i energikrisen bliver ofte beskrevet teknisk og politisk. Men i praksis udspiller meget af kampen sig i kommentarfelter, Messenger‑tråde og lokale grupper. Det er dér, vaner flytter sig – og det er dér, din elregning i 2025 i høj grad formes.

Digitale fællesskaber former din adfærd – også når du tror, du er rationel

Når vi taler om forbrugernes rolle i energikrisen, bliver det ofte reduceret til individuelle valg: skru ned, sluk lyset, skift til varmepumpe, vælg variabel pris. Men moderne energisystemer er afhængige af, at mange mennesker ændrer adfærd samtidig – og det er præcis det, digitale fællesskaber er gode til at skabe.

I online grupper ser man typisk tre former for påvirkning:

Normer: Når du ser andre skrive, at de har flyttet tøjvask til natten, eller at de følger elpriserne time for time, skaber det en følelse af, at *det bør man gøre*. Det bliver en social standard, ikke bare et teknisk råd.

Pres: Når nogen i en lokalgruppe kritiserer "unødigt" elforbrug, eller når der deles billeder af oplyste butikker sent om aftenen, opstår et subtilt pres: Er jeg en del af problemet eller løsningen?

Viden – og misinformation: Digitale fællesskaber kan sprede praktisk viden om fx fleksibelt forbrug, men også halve sandheder og myter om elmarkedet. Effekten på din adfærd er reel, uanset om indholdet er korrekt eller ej.

Officielle aktører som Energistyrelsen og Energinet arbejder målrettet med at forklare, hvordan fleksibelt elforbrug kan aflaste elnettet og understøtte den grønne omstilling. Det fremgår blandt andet af materialer og vejledninger på ens.dk og energinet.dk, hvor der lægges vægt på, at forbrugerne kan bidrage ved at flytte forbrug til timer med meget vind og sol.

Men det er sjældent disse sider, der direkte ændrer din hverdag. Det er ofte den person, der deler et skærmbillede af elpriserne i en gruppe, eller den, der forklarer, hvordan de bruger en app til at planlægge forbrug. Digitale fællesskaber fungerer som filter og forstærker for den officielle information – på godt og ondt.

Hvis du vil tage din egen rolle i energikrisen alvorligt, er du nødt til at erkende: Din energiadfærd er social, ikke kun rationel. Og det sociale foregår i stigende grad digitalt.

Lokale digitale initiativer – når online snak faktisk flytter elforbrug

Det er let at afskrive online mobilisering som tom snak. Men mange steder har digitale fællesskaber været med til at sætte gang i meget konkrete ændringer i hverdagen. Ikke gennem store kampagner, men gennem lokale, selvorganiserede initiativer, der ofte starter i en simpel gruppe eller tråd.

Typisk ser man fx:

Nabolagsgrupper, der koordinerer forbrug: I boligforeninger og lokalsamfund opstår der ofte tråde, hvor beboere deler, hvornår elpriserne er lavest, og hvordan de planlægger forbrug derefter. Det kan føre til, at mange i samme område flytter opvask, tøjvask og opladning til de samme billige timer.

Deling af erfaringer med nye løsninger: Mange forbrugere bruger digitale fællesskaber til at udveksle erfaringer om varmepumper, elbiler, solceller og smarte styringssystemer. Det gør det lettere for andre at tage springet, fordi de kan læne sig op ad andres praktiske erfaringer i stedet for kun tekniske brochurer.

Fælles indkøb og forhandlinger: I nogle tilfælde går beboere sammen digitalt for at undersøge muligheder for fælles løsninger – fx fælles ladestandere, fælles solcelleanlæg eller bedre vilkår hos en eludbyder. Det ændrer magtbalancen en smule: En samlet gruppe står stærkere end enkeltkunder.

Lokale informationskampagner: Enkelte engagerede forbrugere bruger sociale medier til at forklare, hvordan elmarkedet fungerer, hvad der driver elpriserne, og hvordan man kan reagere. Det kan være med til at dæmpe følelsen af panik og magtesløshed i perioder med høje priser.

Fællesnævneren er, at online mobilisering gør det lettere at handle kollektivt – uden at man behøver at mødes fysisk eller organisere sig formelt. For en del forbrugere er det netop den digitale uformelhed, der gør det overkommeligt at deltage.

Hvis du vil se, hvordan dine egne valg placerer sig i markedet, kan du fx **tjekke aktuelle elpriser og sammenholde dem med de tidspunkter, du typisk bruger mest strøm**. Det er præcis den type viden, der ofte deles i digitale fællesskaber – men du kan lige så godt hente den direkte.

Fordele ved socialt aktiveret energibesparelse – og hvorfor det kan være ubehageligt

Der er en oplagt grund til, at myndigheder og energiselskaber i stigende grad interesserer sig for digitale fællesskaber: De kan accelerere adfærdsændringer, som det ellers ville tage lang tid at opnå gennem klassisk information.

Når forbrugere påvirker hinanden, kan det føre til:

Hurtigere spredning af gode vaner: Praktiske tips til at flytte forbrug, bruge energitunge apparater smartere eller vælge mere gennemsigtige elprodukter kan spredes hurtigt, når de kommer fra "folk som dig" og ikke kun fra officielle kampagner.

Større følelse af handlekraft: Mange oplever energikrisen som noget, der "bare sker". Når man deltager i et fællesskab, der aktivt forsøger at mindske belastningen og udnytte de billige og grønne timer, kan det give en følelse af, at ens valg faktisk betyder noget.

Bedre udnyttelse af det grønne elmarked: Når flere flytter forbrug til timer med høj produktion fra vind og sol, understøtter det den grønne omstilling. Det er et gennemgående budskab i information fra blandt andet Energinet om elmarkedet, hvor det fremhæves, at fleksibelt forbrug kan hjælpe systemet.

Men der er også en bagside, som ofte bliver underbelyst, fordi den er mere ubehagelig at tale om.

Socialt aktiveret energibesparelse kan nemlig også betyde:

Skam og polarisering: Når spareadfærd bliver et moralsk spørgsmål, kan det skabe en hård tone over for dem, der ikke kan eller vil ændre deres forbrug i samme grad – fx på grund af arbejdstider, boligtype eller helbred.

Misinformation og forsimplede løsninger: Ikke alle råd i digitale fællesskaber er lige velunderbyggede. Nogle forslag kan være ineffektive eller i værste fald direkte uhensigtsmæssige, hvis de fx overser tekniske begrænsninger eller aftalevilkår.

Uigennemsigtig påvirkning: Det kan være svært at gennemskue, hvornår en diskussion er drevet af almindelige forbrugere, og hvornår der er kommercielle interesser på spil. Det gælder især, når bestemte produkter eller aftaler fremhæves igen og igen.

Hvis du vil bruge digitale fællesskaber aktivt uden at blive styret blindt, er det værd at stille sig selv nogle kritiske spørgsmål:

Hvem har gavn af det råd, jeg læser? Er det primært mig – eller også en udbyder, der får en ny kunde?

Hvilke kilder henvises der til? Kan du selv tjekke oplysningerne hos fx Energistyrelsen, hvor der findes generel vejledning om energi og forbrug?

Kan jeg se det på min egen regning? Hvis et råd ikke kan omsættes til noget målbart på sigt, er det måske mere holdning end reel hjælp.

Det kontroversielle spørgsmål er derfor: Vil du lade socialt pres og tilfældige råd styre din elregning – eller vil du bevidst bruge fællesskaberne som værktøj, mens du selv holder hånden på rattet?

Risikoen for digitale ekkokamre – når forbrugernes vrede løber foran fakta

Energikrisen har skabt frustration, vrede og mistillid. Det er forståeligt. Men i digitale fællesskaber kan disse følelser hurtigt udvikle sig til ekkokamre, hvor bestemte forklaringer og fjendebilleder dominerer – uanset hvor godt de stemmer overens med virkeligheden.

Det kan fx handle om:

Forenklede forklaringer på elpriser: Elpriserne påvirkes af mange faktorer – blandt andet produktion fra vind og sol, brændselspriser, kapacitet i elnettet og internationale markedsforhold. Det fremgår af gennemgange på blandt andet energinet.dk. I digitale debatter koges det ofte ned til én forklaring: "grådige selskaber" eller "politisk svigt".

Sort-hvid tænkning om løsninger: Nogle fællesskaber kan udvikle en stærk fortælling om, at der kun er én "rigtig" måde at agere på – fx at alle bør vælge én bestemt type elaftale eller én bestemt teknologi. Det kan gøre det svært at have nuancerede diskussioner om, hvad der faktisk passer til forskellige typer husstande.

Mistillid til alle officielle kilder: Når mistilliden først er høj, kan selv nøgtern information fra myndigheder blive afvist som "propaganda". Det gør det sværere for forbrugere at navigere, fordi de mister et vigtigt referencepunkt.

Konsekvensen er, at forbrugernes rolle i energikrisen reduceres til ren modstand – mod priser, mod udbydere, mod politikere – i stedet for at handle om, hvordan man konkret kan påvirke sit eget forbrug og sine egne vilkår.

Hvis du vil undgå at blive fanget i et ekkokammer, kræver det en ubehagelig disciplin: Opsøg aktivt kilder, du ikke er enig med, og tjek centrale påstande mod officielle oplysninger. Det betyder ikke, at du blindt skal stole på alt, hvad myndigheder siger – men at du bruger dem som et faktatjek, ikke som en fjende.

Her kan det være nyttigt at kombinere digitale fællesskaber med mere neutrale værktøjer. Du kan fx **sammenligne danske eludbydere på tværs af produkter og vilkår**, i stedet for kun at læne dig op ad anbefalinger i en gruppe. På den måde bruger du fællesskabet som inspiration – ikke som facitliste.

Fællesskaber som brik i regeringens energimål – hvem sætter dagsordenen?

Danmark har ambitiøse mål for den grønne omstilling og udbygningen af vedvarende energi. Det kræver ikke kun nye vindmøller og solcelleparker, men også mere fleksibelt og bevidst elforbrug hos almindelige forbrugere. Det er en pointe, der går igen i materialer fra blandt andet Energistyrelsen og andre offentlige aktører.

Her bliver digitale fællesskaber pludselig politisk interessante. Hvis store grupper af forbrugere kan motiveres til at flytte forbrug, acceptere nye tariffer eller engagere sig i lokale energiprojekter via online mobilisering, bliver de en central brik i at nå de nationale mål.

Men det rejser også nogle ubehagelige spørgsmål:

Hvem styrer fortællingen i de digitale fællesskaber? Er det primært almindelige forbrugere, der deler erfaringer – eller aktører med kommercielle eller politiske interesser, der forsøger at præge debatten?

Hvor meget ansvar kan man lægge på forbrugerne? Der er en risiko for, at politiske beslutninger og strukturelle problemer skubbes over på individet med budskabet: "Hvis bare I alle sammen flytter jeres forbrug, løser vi det." Det er ikke hele sandheden.

Hvad sker der, hvis forbrugerne siger nej? Hvis digitale fællesskaber vender sig mod bestemte tiltag – fx nye afgiftstyper eller tariffer – kan de også blive en kraftfuld modspiller.

Det er derfor ikke nok at tale om "forbrugernes rolle i energikrisen" som en teknisk faktor. Rollen er også politisk og social. Digitale fællesskaber kan både være med til at realisere energimålene og til at udfordre dem.

Hvis du vil have reel indflydelse, er spørgsmålet, om du vil nøjes med at reagere på andres opslag – eller om du vil være med til at sætte dagsordenen. Det kan være ved at:

Dele nøgtern viden og kilder: Når du deler noget, så link til fx ens.dk eller andre officielle kilder, så andre kan tjekke informationen selv.

Efterspørge gennemsigtighed: Stil konkrete spørgsmål til udbydere og politikere – og del svarene, så andre kan bruge dem.

Koble følelser med fakta: Det er legitimt at være frustreret over høje elpriser, men effekten bliver større, hvis vreden følges op af konkrete forslag og dokumentation.

Så hvem har magten over din elregning i 2025?

Det provokerende svar er: Ingen – og alle på én gang. Elpriserne bestemmes ikke af din digitale nabo. De påvirkes af markedsmekanismer, infrastruktur og politiske beslutninger. Men din nabo – og de fællesskaber, du er en del af – har indflydelse på, hvordan du reagerer.

Hvis du lader dig passivt trække rundt af tilfældige råd, vrede tråde og halve sandheder, overlader du i praksis en del af magten over din elregning til andre. Ikke fordi de bestemmer prisen, men fordi de styrer dine valg.

Hvis du derimod bruger digitale fællesskaber bevidst, kan de blive et stærkt værktøj:

Til at forstå elmarkedet bedre, ved at kombinere andres erfaringer med information fra fx Energinet om elmarkedet.

Til at finde bedre løsninger, ved at lade dig inspirere af andres valg – og derefter selv **tjekke elpriser og sammenligne udbydere**, før du beslutter dig.

Til at føle dig mindre magtesløs, fordi du handler sammen med andre i stedet for alene.

Det kræver dog, at du gør noget, som mange helst undgår: tage aktivt ansvar for, hvilke digitale fællesskaber du lytter til – og hvordan du deltager i dem.

Så næste gang du scroller gennem en tråd om elpriser og energikrise, kan du stille dig selv tre simple spørgsmål:

1. Hvem påvirker hvem her? Er jeg ved at blive trukket med – eller er jeg med til at kvalificere debatten?

2. Hvad bygger vi vores råd på? Er der kilder, fakta og gennemsigtighed – eller mest følelser og anekdoter?

3. Kan jeg se konsekvensen på min egen elregning og i mit eget forbrug? Hvis ikke, er det måske tid til at justere kursen.

Din digitale nabo har kun den magt, du giver vedkommende. Hvis du kombinerer fællesskabets styrke med din egen kritiske sans, kan 2025 blive året, hvor du tager en mere aktiv, bevidst rolle i energikrisen – i stedet for blot at være passiv modtager af næste elregning.