Venter din kommune også på en solskinsrevolution i 2026?

Solskinsrevolutionen: Hvorfor kigger alle pludselig mod 2026?

Du har måske lagt mærke til det: Solceller på skoler, på taget af idrætshallen, langs motorvejen og på gamle grusgrave. Solcelleprojekter i danske kommuner fylder mere og mere i den offentlige debat – men tempoet er vidt forskelligt fra kommune til kommune.

Mange taler om 2026 som et slags vendepunkt. Ikke fordi der nødvendigvis sker én bestemt ting det år, men fordi flere politiske mål, lokale planer og tekniske løsninger typisk samler sig i netop den periode. Kommunerne arbejder ofte med flerårige klimaplaner, udbud og lokalplaner, og det betyder, at beslutninger, der bliver taget nu, først for alvor kan ses på elregningen og i landskabet om nogle år.

For dig som elforbruger er det relevant, fordi kommunal energiomstilling i praksis er med til at forme, hvilke muligheder du får for at være med i fælles solcelleløsninger, hvordan elnettet i dit område bliver udbygget, og hvor sårbar du er over for udsving i elpriserne. Når kommunen går forrest, kan det åbne døre for alt fra lokale energifællesskaber til lavere nettariffer på sigt – men det kan også give konflikter om placering, økonomi og indflydelse.

Her får du et overblik over, hvordan nogle kommuner typisk arbejder med solenergi i Danmark, hvilke modeller der er på spil, og hvad der afgør, om et projekt ender som en succeshistorie eller en langvarig konflikt.

Når kommuner går forrest: Hvad kendetegner pionererne?

Der findes kommuner, der i årevis har arbejdet målrettet med solenergi i Danmark som en del af deres klimaindsats. Fælles for de kommuner, der ofte bliver set som pionerer, er ikke én bestemt model, men nogle typiske træk i deres tilgang:

Ambitiøse klimamål: Mange pionerkommuner har politisk vedtagne mål om at være klimaneutrale eller kraftigt reducere CO₂-udledningen inden for en bestemt årrække. Det presser dem til at tænke i konkrete projekter – herunder solceller på både kommunale og private tage, samt større solcelleparker.

Systematisk kortlægning: I stedet for at tage projekterne ad hoc, arbejder de ofte med at kortlægge, hvor der er teknisk og planmæssigt plads til solceller: kommunale bygninger, erhvervsområder, nedlagte industriområder, tidligere råstofgrave og lignende.

Tæt dialog med netselskab og stat: Solceller kræver et elnet, der kan håndtere både produktion og forbrug. Pionerkommuner har typisk en løbende dialog med netselskabet og bruger nationale retningslinjer og støtteordninger aktivt. På energiområdet er det ofte Energistyrelsen og Energinet, der sætter rammerne. Du kan fx finde generel information om solenergi og elnet på Energistyrelsens side om vedvarende energi (se mere på ens.dk).

Resultatet er, at nogle kommuner allerede har en relativt stor andel af deres elforbrug dækket af lokal produktion fra sol og vind – ikke nødvendigvis direkte koblet til hver enkelt borger, men som en del af det samlede elmix i området. For dig som forbruger betyder det typisk, at kommunen er mere åben for nye solcelleprojekter, fællesløsninger og forsøg med energifællesskaber.

Solcellefællesskaber: Fra skoletag til lokale partnerskaber

En af de mest interessante udviklinger i solcelleprojekter i danske kommuner er, at solceller ikke længere kun handler om, at den enkelte husejer sætter paneler på taget. Kommunerne eksperimenterer i stigende grad med fællesløsninger, hvor flere borgere, virksomheder eller foreninger på en eller anden måde kobles på den samme produktion.

Det kan fx være:

De konkrete modeller varierer meget, fordi reglerne for deling af strøm, nettariffer og afgifter er teknisk komplekse og løbende bliver justeret politisk. Overordnet arbejder EU og Danmark på at gøre det lettere at etablere energifællesskaber, men detaljerne kan være afgørende for, om en kommune tør gå i gang i stor skala.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan elnettet og markedet teknisk hænger sammen, kan du finde baggrundsviden hos Energinet, der har ansvar for det overordnede elnet i Danmark (se fx introduktion til elmarkedet på energinet.dk). Det er netop disse rammer, kommunerne skal navigere i, når de vil skabe nye typer solcellefællesskaber.

Kreative løsninger: Når solceller bliver mere end bare paneler på taget

Når kommuner virkelig tager fat, bliver solceller hurtigt en del af en større pakke. Det handler ikke kun om at producere grøn strøm, men om at tænke i smarte måder at bruge og dele strømmen på.

Nogle af de mest kreative tilgange, man typisk ser, er:

Den slags løsninger er interessante for dig som forbruger, fordi de ofte skaber mere stabile og langsigtede projekter. Når solcellerne hænger sammen med energirenovering, transport og lokalplanlægning, er der typisk tænkt bedre over økonomi, æstetik og drift – og det mindsker risikoen for, at projekter ender som halvfærdige eksperimenter.

Hvad betyder kommunale solcelleprojekter for din elregning?

Selv om strømmen fra et kommunalt solcelleanlæg ikke nødvendigvis løber direkte ind i din stikkontakt, kan det alligevel påvirke din økonomi som elforbruger på flere måder.

For det første kan øget lokal produktion være med til at stabilisere elpriserne i perioder, hvor der er rigeligt sol og vind. Elmarkedet er fælles for hele landet, men når der kommer mere billig, vedvarende produktion ind, påvirker det typisk prisdannelsen – især i de timer, hvor solcellerne leverer mest.

For det andet kan kommunale projekter være med til at gøre elnettet mere effektivt udnyttet lokalt. Hvis produktion og forbrug ligger tættere på hinanden geografisk, kan det på længere sigt have betydning for, hvor meget der skal investeres i kabler og transformerstationer. Det kan i sidste ende spille ind på nettarifferne, som du betaler via din elregning.

For det tredje åbner kommunale solcelleprojekter ofte for, at du som borger kan deltage mere aktivt – fx gennem andelsløsninger, energifællesskaber eller aftaler med lokale udbydere, der profilerer sig på strøm fra nærområdet. Det kan give dig flere valgmuligheder, når du skal vælge elaftale.

Hvis du vil se, hvad udviklingen i elpriser konkret betyder lige nu, kan du altid tjekke **aktuelle elpriser og sammenligne med tidligere perioder. Og vil du se, om der er udbydere, der matcher dine ønsker til grøn strøm og prisstruktur, kan du sammenligne danske eludbydere** for at få et bedre overblik.

Lokalsamfundet: Når solceller bliver en del af hverdagen

Solceller er ikke kun teknik og tal. Når kommunal energiomstilling rykker tættere på, kan det mærkes i hverdagen. Mange oplever, at solcelleprojekter påvirker lokalsamfundet på flere planer:

Synlighed i landskabet: Solcelleparker og store taganlæg ændrer udsigten. Nogle oplever det som et positivt symbol på grøn omstilling, andre som et visuelt indgreb. Kommuner, der arbejder aktivt med dialog og visualiseringer, har typisk lettere ved at få opbakning.

Lokalt ejerskab: Når borgere, foreninger eller lokale virksomheder får mulighed for at eje en del af anlæggene eller på anden måde være med, stiger interessen ofte markant. Det kan være alt fra andelsmodeller til borgerhøringer, hvor input reelt bliver brugt.

Læring og stolthed: Skoler og ungdomsuddannelser bruger ofte solcelleanlæg på egne bygninger som udgangspunkt for undervisning i energi, klima og teknologi. Det kan skabe en følelse af, at kommunen er med i front på den grønne omstilling.

Omvendt kan manglende inddragelse hurtigt føre til modstand. Når borgere først oplever, at beslutninger er truffet hen over hovedet på dem, kan det være svært at genopbygge tilliden – også selv om projektet i sig selv er fornuftigt. Derfor ser man ofte, at kommuner, der prioriterer åben dialog og gennemsigtighed, har lettere ved at gennemføre større solcelleprojekter uden langvarige konflikter.

Typiske konflikter: Hvorfor tøver nogle kommuner?

Hvis din kommune virker tilbageholdende med solcelleprojekter, er det sjældent fordi, der ingen interesse er. Det handler oftere om en kombination af praktiske, økonomiske og politiske udfordringer.

Nogle af de mest typiske konflikter og barrierer er:

Plads og planlægning: Solcelleparker kræver arealer, og der er ofte konkurrence med landbrug, naturbeskyttelse, rekreative områder og kommende boligprojekter. Lokalplaner og kommuneplaner skal justeres, og det kan tage lang tid.

Usikker økonomi: Regler for afgifter, støtteordninger og afregningspriser kan ændre sig over tid. Det gør nogle kommuner forsigtige, fordi de ikke vil risikere at stå med projekter, der pludselig bliver økonomisk mindre attraktive.

Tekniske begrænsninger: Elnettet i et område kan have begrænset kapacitet til at håndtere ny produktion. Det kræver investeringer, som enten netselskabet eller andre aktører skal stå for, og det kan forsinke projekter.

Lokal modstand: Naboer til planlagte anlæg kan være bekymrede for udsigt, natur, støj fra teknisk udstyr eller fald i ejendomsværdi. Hvis kommunen ikke håndterer dialogen tidligt og åbent, kan modstanden vokse sig stor.

Derfor vælger nogle kommuner en mere forsigtig tilgang, hvor de starter med mindre pilotprojekter eller afventer klarere nationale regler, før de skalerer op. Det kan virke frustrerende, hvis du gerne vil have mere fart på den grønne omstilling, men det afspejler ofte et ønske om at undgå dyre fejltagelser.

Hvordan løser kommuner konflikter i solcelleprojekter?

Selv i kommuner, der gerne vil hurtigt frem, opstår der konflikter. Forskellen på de kommuner, der lykkes, og dem der går i stå, handler ofte om hvordan konflikterne håndteres.

Der er nogle tilgange, man ofte ser, når projekter skal landes:

Tidlig inddragelse: I stedet for at præsentere færdige planer, inviterer kommunen borgere, foreninger og virksomheder med tidligt i processen. Det giver mulighed for at justere placering, udformning og adgangsforhold, før fronterne er trukket hårdt op.

Tydelig visualisering: 3D-tegninger, fotomontager og besøg ved eksisterende anlæg kan gøre en stor forskel. Når folk kan se, hvordan et anlæg faktisk vil se ud, bliver debatten ofte mere konkret og mindre præget af forestillinger.

Kompensation og merværdi: Nogle projekter kombineres med forbedringer for lokalområdet, fx stier, naturtiltag eller støtte til lokale aktiviteter. Det kan være med til at skabe en oplevelse af, at projektet giver noget tilbage til dem, der lever med det i hverdagen.

Klar rollefordeling: Kommunen, netselskabet, projektudviklere og eventuelle andelshavere har forskellige roller. Når det er tydeligt, hvem der har ansvar for hvad, er det lettere for borgere at vide, hvor de skal henvende sig med spørgsmål og bekymringer.

For dig som borger betyder det, at du ikke behøver at være passiv tilskuer. Hvis der er solcelleplaner i din kommune, kan du typisk deltage i høringer, skrive høringssvar, stille spørgsmål til politikere og forvaltning og deltage i borgermøder. Jo tidligere du engagerer dig, jo større er chancen for at kunne påvirke retningen.

Sådan finder du ud af, om din kommune er på vej mod solskinsrevolutionen

Hvis du er nysgerrig på, hvor langt din egen kommune er i arbejdet med solceller og grøn strøm, kan du gøre nogle enkle ting:

Tjek kommunens klimaplan: De fleste kommuner har i dag en klima- eller energiplan liggende på deres hjemmeside. Her kan du ofte se, om solceller er nævnt som en del af strategien, og hvilke mål der er sat.

Hold øje med lokalplaner: Nye solcelleparker og større anlæg kræver typisk ændringer i lokalplaner. Disse sager skal i høring, og du kan følge dem via kommunens digitale høringsportal eller dagsordener for politiske udvalg.

Spørg til energifællesskaber: Nogle kommuner undersøger eller tester modeller for energifællesskaber, hvor borgere kan være med. Det kan være via boligforeninger, lokale projekter eller samarbejde med energiselskaber.

Følg elmarkedet: Uanset hvad din kommune gør, er du stadig en del af det nationale elmarked. Det kan derfor betale sig at holde øje med både **elpriser og mulighederne for at skifte leverandør via sammenligningsværktøjer**.

Ved at kombinere lokalt engagement med et godt overblik over elmarkedet kan du både påvirke udviklingen i dit nærområde og samtidig sikre, at din egen elaftale passer til dine behov og ønsker til grøn strøm.

Hvad kan du selv gøre – uanset om din kommune er foran eller bagud?

Selv hvis din kommune ikke er blandt de mest ambitiøse endnu, betyder det ikke, at du skal vente passivt på 2026 eller længere ude i fremtiden. Der er flere ting, du kan gøre allerede nu:

Følg med i lokale projekter: Meld dig til nyhedsbreve fra kommunen, følg med i høringer og deltag i borgermøder om energi og klima. Jo bedre informeret du er, jo lettere er det at stille konkrete spørgsmål og forslag.

Tal med din boligforening eller grundejerforening: Mange solcelleprojekter starter nedefra, fx i boligforeninger eller lokale fællesskaber. Her kan kommunen ofte spille en understøttende rolle, hvis interessen er tydelig.

Overvej din egen elprofil: Selv uden lokale solcelleprojekter kan du vælge en elaftale, der matcher dine ønsker til pris og grøn profil. Brug fx Din Elportals værktøjer til at **sammenligne eludbydere** og se, hvordan de arbejder med vedvarende energi.

Hold øje med regler og støtteordninger: Nationale regler for solceller, afgifter og støtteordninger ændrer sig løbende. Overblik over de gældende rammer kan du typisk finde hos Energistyrelsen, som løbende opdaterer information om vedvarende energi og støtteordninger (se mere på ens.dk/ansvarsomraader/vedvarende-energi).

På den måde kan du både være klar til at hoppe med, når der opstår nye solcelleprojekter i danske kommuner, og samtidig sikre, at du her og nu får mest muligt ud af de muligheder, elmarkedet allerede giver dig.

Konklusion: Er din kommune klar til solskinsrevolutionen?

Solceller er ved at gå fra at være et nichefænomen til at være en central del af den måde, danske kommuner tænker energi på. Nogle kommuner er allerede langt med solcelleparker, taganlæg og forsøg med energifællesskaber, mens andre stadig famler efter den rette model.

Forskellen handler sjældent kun om vilje, men også om plads, økonomi, elnet og lokal opbakning. Kommuner, der arbejder systematisk med planlægning, tidlig borgerinddragelse og kreative kombinationer af solceller, energirenovering og transport, har typisk lettere ved at komme i mål.

For dig som elforbruger er pointen, at kommunal energiomstilling og solenergi i Danmark ikke er noget abstrakt. Det påvirker dine muligheder for at deltage i fælles projekter, det kan på sigt spille ind på elpriser og nettariffer, og det er med til at forme det elmarked, du navigerer i, når du vælger udbyder.

Den korte version:

Hvis du vil være klar til den mulige solskinsrevolution omkring 2026 og frem, er det bedste, du kan gøre, at holde dig orienteret, stille spørgsmål til din kommune og tage aktivt ansvar for din egen elaftale. Så er du ikke bare tilskuer til udviklingen – du er en del af den.