Glem alt, hvad du ved om elforbrug: din lokale energiklub kan være nøglen

Når byen selv tager styringen over strømmen

Forestil dig, at elregningen ikke bare er noget, du får ind ad e-Boks – men noget, du og dine naboer faktisk har indflydelse på. Det er grundtanken bag lokale energifællesskaber, hvor beboere, virksomheder og nogle gange kommunen går sammen om at producere, dele og bruge strøm på en mere smart måde.

I Danmark er der allerede eksempler på mindre byer og boligområder, hvor solceller på tage, fælles batterier og lokale aftaler om styring af elforbrug begynder at ligne et lille, lokalt el-system i sig selv. Det kan være boligforeninger, landsbyer eller erhvervsområder, der organiserer sig i noget, der minder om en lokal energiklub med fælles regler og fælles mål.

Det handler ikke om at rive sig helt løs fra elnettet. I stedet bruger mange fællesskaber det eksisterende net mere klogt: De producerer strøm lokalt, deler den internt, og bruger det overordnede elnet som sikkerhedsnet, når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. Ifølge generelle beskrivelser af energifællesskaber på danske myndighedssider er det netop samspillet mellem lokal produktion og det overordnede net, der gør modellen interessant i praksis.

For dig som elforbruger betyder det i sidste ende et spørgsmål: Vil du bare være kunde hos et stort elselskab – eller vil du være med til at forme den måde, strømmen bruges på der, hvor du bor?

Hvad er et lokalt energifællesskab – i praksis?

Begrebet "lokale energifællesskaber" dækker over flere modeller, men grundideen er enkel: En gruppe forbrugere går sammen om at eje eller styre energiløsninger i fællesskab. Det kan være alt fra et solcelleanlæg på taget af en boligblok til et mere avanceret system med varmepumper, ladestandere til elbiler og batterier, der styres samlet.

I danske sammenhænge omtales energifællesskaber ofte i forbindelse med EU-regler om borgerenergifællesskaber og fællesskabsenergi. Overordnede beskrivelser fra myndigheder som Energistyrelsen (ens.dk) forklarer, at formålet typisk er at give borgere, små virksomheder og lokalsamfund mere direkte rolle i energisystemet og den grønne omstilling.

Et lokalt energifællesskab kan for eksempel:

I stedet for at du som enkelt forbruger står alene med spørgsmål om elpriser, tariffer og tekniske løsninger, kan et fællesskab samle viden og beslutninger ét sted. Det er fællesskabets styrke: flere skuldre til både de tekniske og økonomiske valg.

Portræt af en by, der styrer sit eget energinet – uden at opfinde historier

Der findes i dag danske byer og lokalsamfund, hvor man arbejder målrettet med lokal energiproduktion, fleksibelt elforbrug og fælles løsninger. På offentlige sider om energi beskrives typisk projekter, hvor flere husstande og virksomheder går sammen om solceller, varmepumper eller fjernvarmelignende løsninger, der er tæt integreret med elnettet.

Af hensyn til journalistisk integritet og uden konkrete kilder med navne og detaljer kan vi ikke trække et enkelt projekt frem som "den ene rigtige case". Men mønstrene i de danske eksempler ligner ofte hinanden:

I flere danske projekter, som generelt omtales i offentligt tilgængelige beskrivelser, har man for eksempel kombineret solceller på fælles bygninger med intelligent styring af varmepumper og elvarme. Pointen er ikke, at byen bliver fuldstændig uafhængig af elnettet, men at en større del af forbruget dækkes lokalt, og at forbruget flyttes til tidspunkter med lavere belastning og ofte lavere elpriser.

Hvis du vil dykke ned i de mere tekniske og lovgivningsmæssige rammer for den slags projekter, kan du finde overordnede forklaringer hos Energistyrelsen på ens.dk og hos Energinet på energinet.dk, hvor rollerne i det danske elmarked beskrives. Her kan du se, hvordan lokale initiativer skal spille sammen med det overordnede system.

De skjulte økonomiske fordele ved at gå uden om elgiganterne

Når vi taler om store elselskaber kontra lokale energifællesskaber, handler det ikke om at male nogen op som skurke. Men der er nogle økonomiske mekanismer, som ofte først bliver tydelige, når man organiserer sig lokalt.

For det første: Elregningen består ikke kun af elprisen fra din leverandør. Der er også betaling for transport (nettariffer), afgifter og moms. Lokale energifællesskaber kan ikke bare trylle disse væk, men de kan ofte påvirke den del af regningen, der handler om forbrugsmønsteret. Hvis fællesskabet fx bliver bedre til at flytte forbrug til tidspunkter med lavere elpriser, kan det samlet set give lavere udgifter.

For det andet: Når flere går sammen om investeringer i fx solceller eller styringssystemer, kan det give stordriftsfordele. Mange forbrugere oplever, at individuelle løsninger kan være dyre at etablere alene, mens fælles løsninger kan deles over flere husstande eller virksomheder. Det kan typisk betyde lavere omkostning pr. deltager sammenlignet med, hvis alle skulle købe hver sin lille løsning.

For det tredje: Lokale energifællesskaber kan ofte være bedre til at følge med i elmarkedets udvikling. Mange danske forbrugere skifter sjældent el-aftale, selv om der kan være forskel på produkter og priser. I et fællesskab er der ofte nogen, der holder øje med udviklingen og kan foreslå at skifte produkt eller strategi, når vilkårene ændrer sig.

Hvis du vil se, hvad forskelle i elpriser kan betyde for din økonomi, kan du fx løbende tjekke **aktuelle elpriser og sammenholde dem med dit nuværende forbrugsmønster. Små ændringer i, hvornår du bruger strøm, kan over tid gøre en mærkbar forskel på regningen** – især hvis det sker koordineret i et fællesskab.

Endelig er der en mere indirekte økonomisk fordel: risikospredning. Når du står alene, bærer du selv risikoen for, om din løsning er den rigtige på lang sigt. I et fællesskab kan beslutninger og investeringer deles, og der er typisk flere øjne på både tekniske og økonomiske valg.

Selvforsyning – men på den realistiske måde

Ordet selvforsyning kan hurtigt få det til at lyde, som om målet er at klippe kablet til resten af Danmark. I praksis er det sjældent det, lokale energifællesskaber går efter. Det danske elsystem er bygget til, at vi deler strøm på tværs af landsdele og landegrænser, og det giver både forsyningssikkerhed og fleksibilitet.

Når lokale fællesskaber taler om selvforsyning, handler det ofte om at øge andelen af lokalt produceret strøm og bruge den så effektivt som muligt. Det kan fx være, at en vis del af årforbruget dækkes af fælles solceller, og at man forsøger at flytte elforbrug til de timer, hvor anlægget producerer mest.

En realistisk tilgang til selvforsyning indebærer typisk:

Den slags modeller understøtter også den bredere energipolitiske udvikling, som beskrives i generelle træk på fx ens.dk – nemlig at mere af energien skal være vedvarende, og at forbruget skal være mere fleksibelt. Lokale energifællesskaber er én måde at omsætte de store politiske mål til noget meget konkret i din hverdag.

Lokale fællesskaber som motor i den grønne energivende revolution

Når der tales om en energivende revolution, handler det ikke kun om store havvindmølleparker og nationale strategier. Det handler også om de tusindvis af små beslutninger, der træffes i boligforeninger, landsbyer og erhvervsområder rundt i landet.

Lokale energifællesskaber kan bidrage på flere fronter:

Mere grøn strøm dér, hvor du bor: Når der opsættes solceller eller andre vedvarende løsninger lokalt, øges den samlede mængde grøn energi i systemet. Det kan være et vigtigt supplement til de store projekter.

Mere fleksibelt forbrug: Mange analyser på energiområdet peger på, at fleksibelt elforbrug bliver vigtigere, når andelen af vind og sol stiger. Lokale fællesskaber kan gøre det lettere at koordinere fx varmepumper og elbil-ladning, så de kører, når der er rigeligt strøm i systemet.

Større ejerskab: Når du og dine naboer er med til at beslutte, hvordan energien produceres og bruges, skaber det ofte større engagement i den grønne omstilling. Det kan gøre det lettere at acceptere nødvendige investeringer og ændringer i hverdagen.

Bedre videndeling: Erfaringer fra ét lokalt projekt kan inspirere andre. Når én boligforening eller landsby finder en god model, kan den ofte kopieres eller tilpasses andre steder.

Hvis du vil forstå, hvordan den samlede danske energiinfrastruktur er skruet sammen – og hvor lokale fællesskaber passer ind – kan du finde generelle forklaringer hos Energinet på energinet.dk, hvor rollerne for net, produktion og forbrugere beskrives. Det giver et godt bagtæppe for at se, hvordan dit eget lokalområde kan blive en aktiv del af energisystemet.

Sådan kan du starte din egen energiklub

Hvis du kan mærke, at tanken om en lokal energiklub kribler lidt i maven, er næste skridt at gøre det konkret. Det behøver ikke starte stort. Mange initiativer begynder med en lille gruppe, der bare vil undersøge mulighederne.

Et typisk forløb kan se sådan ud:

1. Find dine medspillere: Tal med naboer, bestyrelsen i din boligforening eller lokale erhvervsdrivende. Forklar, at målet er at undersøge muligheder for at bruge strøm smartere og måske producere noget selv. 2. Få styr på jeres nuværende forbrug: Jo bedre I kender jeres samlede elforbrug, jo lettere er det at se, hvor der er potentiale. Her kan det hjælpe, at hver deltager kigger på sit forbrug og sin elregning. 3. Undersøg tekniske muligheder: Det kan være solceller, fælles styring af varmepumper, ladestandere til elbiler eller noget helt fjerde. Overordnede beskrivelser af teknologier og støtteordninger kan ofte findes på ens.dk. 4. Tal med netselskab og eventuelt rådgivere: Netselskabet spiller en vigtig rolle, fordi løsningen skal passe sammen med det eksisterende elnet. I nogle tilfælde kan det også være relevant at tale med en uafhængig energirådgiver.

Undervejs er det en god idé at holde fokus på to ting: økonomi og organisering. Hvem betaler hvad? Hvordan fordeles gevinsterne? Og hvordan træffes beslutninger? Mange vælger en foreningsmodel eller en anden enkel struktur, der giver gennemsigtighed.

Når I begynder at kigge på elprodukter, kan det være en fordel at sammenligne, hvad der findes på markedet i dag. Her kan du bruge værktøjer til at **sammenligne danske eludbydere** og se, hvilke aftaler der passer bedst til et fællesskab, der måske vil være mere aktivt og fleksibelt end en gennemsnitlig husstand.

Jo bedre forberedt I er, jo lettere bliver dialogen med både leverandører og myndigheder – og jo større er chancen for, at jeres energiklub faktisk bliver til noget.

Spørgsmål du bør stille, før du går i gang

Inden du kaster dig ud i at starte eller tilslutte dig et lokalt energifællesskab, kan det betale sig at stille nogle helt konkrete spørgsmål. Det gør det nemmere at undgå misforståelser senere.

Overvej blandt andet:

Når disse spørgsmål er nogenlunde afklaret, står I stærkere – både internt og i dialogen med eksterne parter. Et klart fælles udgangspunkt er ofte forskellen på et godt projekt og et, der løber ud i sandet.

Din rolle i den lokale energirevolution

Lokale energifællesskaber og energiklubber er ikke en mirakelløsning, der automatisk giver lave elpriser og nul CO₂. Men de er et konkret bud på, hvordan du som almindelig elforbruger kan få mere indflydelse på både økonomi og klimaaftryk.

Hvis du vil tage de første skridt, kan du:

Samtidig kan du bruge Din Elportal til at holde øje med udviklingen på elmarkedet, tjekke **elpriser og sammenligne udbydere**, så du ved, hvilke muligheder du har – både som individuel forbruger og som del af et fællesskab.

Den egentlige energivende revolution sker, når tusindvis af små beslutninger peger i samme retning. Din lokale energiklub kan være én af dem – og du kan være med til at starte den.

Kilde: Energistyrelsen