Når naboen producerer din strøm: er danske boligforeninger klar til energirevolutionen?

Når strømmen kommer fra taget – og ikke kun fra nettet

Forestil dig, at en stor del af den strøm, du bruger i din lejlighed, kommer fra solceller på taget eller en lokal energiløsning, som din egen boligforening ejer. Det er her, decentraliseret energiproduktion begynder at blive virkelig interessant for danske boligforeninger.

Emnet fylder mere og mere, fordi elpriserne svinger, og mange beboere efterspørger både lavere fællesudgifter og en grønnere profil. Samtidig åbner teknologien og reglerne gradvist for, at boligforeninger kan lave lokal energiproduktion og dele gevinsten med beboerne.

Der findes forskellige modeller, men kernen er den samme: i stedet for kun at købe al strøm på elnettet, producerer man noget selv – typisk via solceller på tage eller facader, og i nogle tilfælde kombineret med andre løsninger som varmepumper eller batterier. Det giver nye muligheder, men også nye spørgsmål: Hvem ejer anlægget? Hvordan fordeles strømmen? Hvad siger lovgivningen? Og ikke mindst: Hvad betyder det for din elregning og dine fællesudgifter?

En boligforening i Odense som pejlemærke – uden myter og overdrivelser

Der bliver ofte peget på eksempler fra større byer som Odense, når snakken falder på boligforeninger, der går forrest med decentraliseret energiproduktion. Det er typisk større foreninger med mange lejligheder og store tagflader, der har gode forudsætninger for at installere solceller og andre energiløsninger.

Af hensyn til journalistisk integritet og fordi der ikke er konkrete, verificerbare data tilgængelige her, kan vi ikke gå ned i detaljer om én specifik navngiven forening i Odense. I stedet bruger vi idéen om en odenseansk boligforening som et billede på den type projekter, der allerede findes rundt omkring i Danmark – hvor en forening har taget initiativ til at producere strøm lokalt til gavn for beboerne.

Det ændrer ikke på, at pointen er relevant: mange boligforeninger i større danske byer arbejder eller overvejer at arbejde med lokal energiproduktion. Erfaringerne derfra – både de gode og de svære – er vigtige for alle andre foreninger, der går med tanken om at gøre noget lignende.

Hvis du vil dykke ned i de mere tekniske og regulatoriske rammer for solceller og lokal energi, kan du finde generel information hos offentlige myndigheder som Energistyrelsen, fx på deres temasider om vedvarende energi og solceller (se fx energistyrelsens oversigtssider på ens.dk).

Solceller som rygraden i lokal energiproduktion

Når en boligforening vil i gang med decentraliseret energiproduktion, er solceller næsten altid første skridt. De kan typisk placeres på:

Solceller er relativt modulære: man kan starte i mindre skala og udvide senere. Mange foreninger vælger at dimensionere anlægget, så det dækker en del af fællesforbruget (trappebelysning, vaskeri, ventilation, pumper osv.). Nogle går skridtet videre og forsøger at integrere strømmen i beboernes individuelle forbrug, men her bliver regler og afregningsmodeller typisk mere komplekse.

I nogle projekter kombineres solceller med andre teknologier, fx:

Jo mere avanceret systemet er, jo større kan gevinsten potentielt blive – men kompleksiteten følger med. Derfor starter mange boligforeninger forholdsvis simpelt med solceller til fællesforbrug og udbygger senere, når de har erfaring og bedre overblik over økonomi og drift.

Hvorfor det især er interessant for boligforeninger i byer som Odense

Boligforeninger i byområder som Odense har typisk nogle fælles træk, der gør lokal energiproduktion ekstra interessant:

Når en forening alligevel skal have stillads op til tagrenovering eller facadearbejde, er det oplagt at overveje solceller samtidig. Det kan reducere de samlede omkostninger pr. installeret kilowatt, fordi en del af udgifterne til fx stillads og projektering deles mellem flere formål.

Samtidig oplever mange foreninger, at beboere efterspørger grønne tiltag. Det handler ikke kun om økonomi, men også om at bo et sted, der tager klima og energiforbrug alvorligt. En synlig solcelleløsning på taget kan blive et konkret bevis på, at foreningen handler – ikke bare taler.

Finansielle forhindringer: fra idé til konkret budget

Når snakken i en boligforening går fra “det kunne være fedt med solceller” til “hvad koster det helt præcist – og hvem betaler?”, begynder de finansielle udfordringer at melde sig. Mange foreninger oplever typisk:

En klassisk model er, at boligforeningen optager et lån til anlægget, og at afdrag og drift dækkes via fællesudgifterne. Samtidig forventer man, at udgifterne til el falder, fordi en del af forbruget dækkes af egen produktion. Hvis beregningerne holder, kan nettoeffekten være lavere samlede fællesudgifter på sigt.

Men det kræver, at foreningen får lavet realistiske beregninger – typisk i samarbejde med rådgivere, der har erfaring med solcelleprojekter i boligforeninger. Her er det vigtigt at tage højde for:

Mange foreninger vælger at få flere tilbud og scenarier, fx med forskellige anlægsstørrelser, så de kan se, hvordan økonomien ændrer sig, hvis de går lidt op eller ned i kapacitet.

Juridiske og regulatoriske bump på vejen

Ud over økonomien støder boligforeninger ofte på juridiske og regulatoriske spørgsmål, når de vil i gang med decentraliseret energiproduktion. Det kan fx handle om:

Reglerne for lokal energiproduktion og deling af strøm kan være komplekse, og de ændrer sig over tid. Derfor er det vigtigt, at en forening ikke baserer sig på tilfældige råd, men får opdateret viden – fx via rådgivere eller ved at orientere sig hos relevante myndigheder.

Offentlige kilder som Energistyrelsen og Energinet giver generel information om elmarkedet, nettilslutning og afgifter. For eksempel kan du finde overblik over elmarkedets opbygning og roller hos Energinet på deres informationssider om elmarkedet (se fx energinet.dk). Sådanne kilder er gode at bruge som reference, når bestyrelsen skal forstå rammerne.

Derudover skal boligforeninger sikre, at beslutningsprocessen internt er i orden. Ved større investeringer kræves der typisk flertal på en generalforsamling, og beboerne skal have mulighed for at stille spørgsmål og få materialet gennemgået, før der træffes beslutning.

Kan lokal energiproduktion sænke fællesudgifterne?

En af de stærkeste drivkræfter for boligforeninger er håbet om lavere fællesudgifter. Når en forening producerer en del af strømmen selv, kan det på sigt betyde, at:

Hvor stor effekten bliver, afhænger af en lang række faktorer: anlæggets størrelse, elpriser, foreningens forbrugsmønster, finansiering og driftsomkostninger. Derfor er det vigtigt at se på tendenser og principper frem for at hænge sig i meget præcise tal, som alligevel kan ændre sig.

Generelt oplever mange projekter, at der er en periode, hvor økonomien er strammere (mens anlægget afdrages), og at gevinsten vokser, når anlægget er betalt. For beboerne kan det opleves som, at fællesudgifterne ikke stiger så meget som ellers – eller i nogle tilfælde, at de faktisk kan sænkes på sigt.

Hvis du som beboer vil vurdere, om et projekt giver mening, kan du fx spørge bestyrelsen eller administrator om:

Jo mere gennemsigtighed der er om økonomien, jo lettere er det for beboerne at bakke op.

Beboernes reaktioner: skepsis, spørgsmål og stille begejstring

Når en boligforening går i gang med lokal energiproduktion, er det sjældent, at alle beboere jubler fra dag ét. Reaktionerne spænder typisk fra forsigtig skepsis til stor entusiasme.

På den skeptiske side fylder spørgsmål som:

På den positive side er der beboere, der især fremhæver:

En vigtig erfaring fra mange projekter er, at kommunikation gør en kæmpe forskel. Når bestyrelsen løbende informerer om planer, økonomi, tidsplan og forventede gevinster – og også er ærlig om usikkerheder – bliver modstanden ofte mindre, og flere får lyst til at engagere sig.

Det kan også hjælpe at forklare tingene i øjenhøjde: Hvad betyder det helt konkret for den enkelte beboer? Hvordan ser elregningen og fællesudgifterne ud før og efter? Hvad sker der, hvis man flytter? Jo mere konkret, jo bedre.

Hvad kan andre boligforeninger lære af pionererne?

Selv om hver boligforening er forskellig, går nogle erfaringer igen, når man kigger på dem, der allerede har kastet sig ud i decentraliseret energiproduktion:

Mange foreninger opdager også, at projektet ikke kun handler om strøm. Det kan blive en anledning til at se bredere på energiforbruget: isolering, vinduer, belysning, styring af varme osv. Når flere ting tænkes sammen, kan den samlede effekt på både økonomi og klima blive større.

Hvis du sidder i en bestyrelse og overvejer lokal energiproduktion, kan det være en god idé at tage en indledende snak med jeres administrator, tekniske rådgiver eller energikonsulent. De kan hjælpe med at afklare, om jeres bygninger og forbrugsmønstre egner sig godt til fx solceller, og hvilke modeller der typisk bruges i lignende foreninger.

Det vigtigste er at se lokal energiproduktion som et strategisk valg for foreningen – ikke bare et enkeltstående teknisk projekt.

Hvad betyder det for dig som el-forbruger?

Som beboer i en boligforening, der overvejer lokal energiproduktion, er det helt naturligt at spørge: Hvad betyder det her for mig – både i hverdagen og på økonomien?

I praksis vil mange beboere opleve, at hverdagen ikke ændrer sig dramatisk: stikkontakterne virker som altid, og strømmen kommer stadig via elnettet, selv om en del af den er produceret lokalt. Forskellen ligger især i hvordan strømmen afregnes, og hvordan fællesøkonomien ser ud.

For at få mest muligt ud af situationen kan du fx:

Selv om lokal energiproduktion ikke automatisk garanterer en lavere elregning for den enkelte beboer, kan det være med til at stabilisere økonomien i foreningen og gøre jer mindre sårbare over for pludselige prisstød på elmarkedet.

Er danske boligforeninger klar til energirevolutionen?

Spørgsmålet er ikke længere, om decentraliseret energiproduktion kommer til at spille en rolle i danske boligforeninger – men hvor hurtigt og i hvilket omfang. Mange foreninger er allerede i gang, andre er i overvejelsesfasen, og nogle afventer mere klare regler eller bedre økonomi.

Boligforeninger i byer som Odense viser, at det kan lade sig gøre at gå forrest og bruge lokal energiproduktion som løftestang for både grønnere profil og mere robust økonomi. Men de viser også, at vejen derhen kræver tålmodighed, grundig forberedelse og en bestyrelse, der tør stille de svære spørgsmål til rådgivere, leverandører og myndigheder.

Hvis du bor i en boligforening, er det nu, du kan begynde at tage snakken om, hvordan I vil placere jer i den udvikling. Skal I være blandt de første, der udnytter potentialet i lokal energiproduktion – eller vil I vente og se, hvad andre gør først?

Uanset hvad, er det en god idé at holde øje med både elpriser, støtteordninger og udviklingen i reglerne for lokal energi. Det giver jer bedre forudsætninger for at træffe beslutninger, der både er fornuftige for økonomien og for klimaet på den lange bane.

Kilder: [Energinet