Er dit elselskab en ulv i fåreklæder? sandheden bag de glitrede reklamer

Når elselskaber lyder for gode til at være sande

Du kender det sikkert: En reklame lover “billigst strøm”, “ingen bekymringer” og “altid grøn el”. Det lyder lækkert, især hvis du lige har kigget på din elregning og tænkt, at det da må kunne gøres billigere. Men på elmarkedet er der ofte langt fra de glitrede slogans til den aftale, du faktisk ender med at betale for.

Det danske elmarked er frit, og du kan vælge mellem mange udbydere og produkter. Det er i bund og grund godt for dig som forbruger – men det betyder også, at elselskaberne kæmper hårdt om din opmærksomhed. Og når kampen er hård, bliver reklamerne typisk mere skarpe, mere forenklede og nogle gange lidt for kreative.

Pointen er ikke, at alle elselskaber er “onde” eller prøver at snyde dig. Men der er en klar forskel på reklame og virkelighed, og hvis du vil sammenligne elselskaber på en måde, der faktisk gavner din økonomi, skal du kende de mest brugte tricks – og vide, hvor du selv skal kigge ekstra godt efter.

Kort sagt: Jo bedre du forstår elselskabernes marketing, jo nemmere er det at vælge en aftale, der passer til dig – uden ubehagelige overraskelser på regningen.

De mest udbredte marketingtricks, elselskaber bruger

Når du begynder at sammenligne elselskaber, vil du hurtigt se de samme typer budskaber gå igen. De er ikke nødvendigvis forkerte, men de er ofte skruet sammen på en måde, der fremhæver det pæne og skubber det mindre pæne i baggrunden.

Her er nogle af de mest typiske greb, du støder på, når du kigger på elselskab marketing:

Intropriser uden tydelig slutdato: Mange selskaber lokker med en lav pris i en begrænset periode. Det kan være en rabat på abonnementet eller en særlig lav tillægspris oven på indkøbsprisen. Udfordringen opstår, når det ikke står tydeligt, hvad prisen bliver bagefter, eller hvor længe introperioden varer.

“Ingen gebyrer” – men kun på noget af aftalen: Der kan stå, at der ikke er oprettelsesgebyr eller bindingsgebyr, men til gengæld kan der være andre løbende gebyrer, fx betaling for papirregninger eller særlige services, som reelt er nødvendige for at bruge aftalen fuldt ud.

Grøn profil som hovedbudskab: Mange forbrugere vil gerne have grøn strøm, og det bruger selskaberne aktivt i deres markedsføring. Men “grøn el” kan dække over forskellige ting – fx køb af oprindelsesgarantier eller støtte til klimaprojekter – og det siger ikke nødvendigvis noget om, hvad du betaler i alt, eller hvordan din samlede elregning ser ud.

Fokus på én del af prisen: Elregningen består af flere dele: elpris, tariffer, afgifter og moms. Reklamer fokuserer ofte på den del, selskabet selv kan konkurrere på – typisk elprisen og abonnementet – mens det samlede beløb, du faktisk betaler, ikke er lige så tydeligt.

Hvis du vil have et mere fair billede, er du nødt til at kigge bag overskrifterne. Det er først, når du ser den fulde prisstruktur, at du kan vurdere, om et “godt tilbud” faktisk er bedre end det, du har i dag.

Når selskabets løfter møder virkelige kunder

Et andet sted, hvor der kan være forskel på reklame og virkelighed, er kundetilfredshed. Mange elselskaber fremhæver, hvor glade deres kunder er – fx med stjerner, awards eller citater. Men som forbruger er det værd at spørge: Hvem har målt tilfredsheden, hvordan er den målt, og hvad dækker den egentlig over?

Uafhængige undersøgelser af kundetilfredshed på elmarkedet viser typisk, at der er stor forskel på, hvordan forbrugere oplever deres selskaber. Nogle er især glade for kundeservice, andre for gennemsigtighed i priserne, og andre igen for digitale løsninger. Når et selskab i sin markedsføring skriver, at deres kunder er “meget tilfredse”, er det sjældent hele billedet.

Derudover kan der være forskel på, hvordan nye og gamle kunder oplever det samme selskab. Nye kunder kan være glade for en hurtig og nem oprettelse, mens længerevarende kunder måske i højere grad mærker prisstigninger, ændrede vilkår eller gebyrer, der først dukker op senere.

Som forbruger kan du bruge kundetilfredshed aktivt, men det kræver, at du ser på mere end én kilde og ikke kun på det, selskabet selv fremhæver. Det vigtigste er, om selskabets styrker matcher det, du selv prioriterer – fx lave priser, stabil kundeservice eller grøn profil.

Skjulte gebyrer: Fra reklame til realitet

Når du vil sammenligne elselskaber, er gebyrer noget af det, der virkelig kan gøre forskellen i den virkelige verden. Mange tilbud ser billige ud på overfladen, men når du læser vilkårene, viser der sig ekstra omkostninger, som ikke fylder så meget i reklamen.

Typisk kan du støde på:

Abonnementsbetaling: Et fast månedligt beløb oven i selve elprisen. Det kan være lavt, men over et år løber det op, og det gør det sværere at sammenligne direkte med en aftale uden abonnement.

Betalingsgebyrer: Nogle selskaber tager betaling for bestemte betalingsformer, fx papirregninger. Det virker måske småt, men for nogle husstande bliver det en fast ekstraudgift.

Gebyrer ved manglende betaling eller rykkere: De fleste selskaber har gebyrer ved for sen betaling. Det er ikke unikt for elbranchen, men det er alligevel noget, du bør kende, hvis din økonomi er stram, eller du har tendens til at overse en regning.

Evt. gebyrer ved opsigelse eller ændring af aftale: Nogle aftaler kan have omkostninger, hvis du vil ud før tid, eller hvis du vil skifte produkttype.

Det centrale er, at gebyrerne ofte står i de mindre synlige dele af aftalen. Hvis du kun kigger på elprisen pr. kWh, får du ikke hele sandheden om, hvad du kommer til at betale.

Du kan med fordel holde øje med, hvordan selskabet præsenterer prisen. Er det let at se den samlede prisstruktur, eller skal du klikke dig gennem flere sider? Jo mere gennemsigtigt det er, jo nemmere er det for dig at vurdere, om der gemmer sig uventede omkostninger.

Hvordan du selv kan gennemskue elselskabernes tilbud

Det kan virke uoverskueligt at læse vilkår, prisbilag og småt skrift, men du behøver ikke være energinørd for at stille de rigtige spørgsmål. Hvis du går systematisk til værks, kan du ret hurtigt sortere de mest uigennemsigtige tilbud fra.

Når du vil sammenligne elselskaber, kan du bruge en enkel tjekliste:

Derudover kan det være en hjælp at kende forskellen på den pris, du ser i reklamen, og den pris, du faktisk betaler. Elprisen på din regning består typisk af:

Selve elprisen: Det, elselskabet tager for strømmen. Det er her, konkurrencen ligger, og det er denne del, der oftest fremhæves i markedsføringen.

Net- og systemtariffer: Betaling for transport af strømmen i elnettet. Disse fastsættes af netselskaberne og Energinet og er ikke noget, dit elselskab frit kan ændre på. Du kan læse mere om tariffer og elmarkedets opbygning hos Energinet på deres faglige sider, fx om elmarked og tariffer på energinet.dk.

Afgifter og moms: Statens del af regningen. Information om elafgifter og regler findes typisk hos offentlige myndigheder, fx på Energistyrelsens sider på ens.dk.

Når du forstår, at elselskabet kun kan konkurrere på en del af regningen, bliver det også tydeligere, hvor meget markedsføring egentlig handler om at præsentere den samme virkelighed på forskellige måder.

**Hvis du vil have et hurtigt overblik, kan du med fordel bruge værktøjer til at tjekke aktuelle elpriser, fx via Din Elportal på siden aktuelle elpriser.**

Case: Når et skifte ikke blev helt som forventet

Mange forbrugere skifter elselskab, fordi de ser et tilbud, der virker markant bedre end det, de har i dag. Det kan være et løfte om lavere pris, mere gennemsigtighed eller en grønnere profil. Men i praksis oplever en del, at skiftet ikke helt lever op til forventningerne.

Et typisk forløb kan se sådan ud:

En husstand ser en reklame for et elselskab, der lover lav pris og enkel regning. De beslutter at skifte, fordi deres nuværende aftale føles dyr og uoverskuelig. Skiftet går hurtigt, og de første regninger ser fornuftige ud – især hvis der er introtilbud eller rabat i starten.

Efter noget tid opdager de dog, at den lave pris var tidsbegrænset. Den nye standardpris er højere, end de havde regnet med, og samtidig er der et fast abonnement, som de ikke havde lagt mærke til i første omgang. Derudover viser det sig, at visse betalingsformer koster ekstra, og at det samlede beløb på regningen ikke er så langt fra det, de gav før – eller i nogle tilfælde højere.

Det er ikke nødvendigvis, fordi selskabet har gjort noget ulovligt. Men oplevelsen af at være “lokket ind” med et glitrende løfte og først senere opdage de fulde vilkår, er noget, mange forbrugere kan genkende.

Læringen fra sådan et forløb er ikke, at du aldrig skal skifte elselskab. Snarere, at du skal bruge reklamen som et udgangspunkt – ikke som hele beslutningsgrundlaget. Det er først, når du har set vilkårene, sammenlignet priserne og forstået gebyrerne, at du reelt ved, om skiftet er en fordel for dig.

**Hvis du vil undgå at stå i samme situation, er det en god idé at bruge en uafhængig sammenligning, fx via Din Elportals side til at sammenligne danske eludbydere, hvor fokus er på gennemsigtighed frem for reklamesprog.**

Sådan får du styr på din elregning – uden at blive skræmt af markedsføring

Det kan være fristende bare at vælge det selskab, der råber højest om lave priser eller grøn strøm. Men hvis du vil have ro i maven, er det smartere at vende processen om: Start med dine behov, og brug så markedsføringen som et filter – ikke som facit.

En enkel måde at gøre det på er at stille dig selv nogle få spørgsmål, før du begynder at sammenligne elselskaber:

Når du kender dine egne prioriteringer, bliver det nemmere at sortere i reklamerne. Et tilbud med lav intropris kan være fint, hvis du er klar til at skifte igen, når perioden udløber. Men hvis du mest af alt vil have ro, er det måske vigtigere, at vilkårene er gennemsigtige, end at prisen er helt i bund i de første måneder.

Offentlige aktører som Energinet og Energistyrelsen publicerer løbende information om elmarkedets opbygning, tariffer og afgifter. Det kan være en hjælp, hvis du vil forstå, hvorfor din regning ser ud, som den gør, og hvad elselskaberne reelt har indflydelse på. Du kan fx finde faglig information om elmarked og tariffer på Energinets sider om elmarkedet på energinet.dk og om energiregler og forbrug på Energistyrelsens sider på ens.dk.

Jo bedre du forstår mekanikken bag elregningen, jo mindre sårbar er du over for glitrede reklamer og halve sandheder.

Konklusion: Gennemskuelighed slår glitrende løfter

Elselskaber er ikke nødvendigvis ulve i fåreklæder, men deres markedsføring er sjældent hele sandheden. De fremhæver det, der sælger – lave priser, grøn profil, tilfredse kunder – og skubber det komplekse i baggrunden. Det er sådan reklame fungerer.

For dig som forbruger er nøglen at vende blikket væk fra slogans og over mod det, du faktisk betaler for: prisstruktur, gebyrer, aftaletype og dine egne behov. Hvis du bruger lidt tid på at gennemskue vilkårene, kan du ofte spare mere, end nogen reklame lover dig.

Det vigtigste at tage med er:

Reklamer er kun et udstillingsvindue: Den rigtige aftale findes først, når du har læst vilkårene og set hele prisbilledet.

Skjulte gebyrer kan tippe regningen: Selv små faste beløb kan gøre en billig kWh dyr i praksis.

Kundetilfredshed er nuanceret: Brug det som et pejlemærke, ikke som den eneste sandhed.

Uafhængig sammenligning giver dig magten tilbage: Ved at bruge værktøjer som Din Elportals sider om aktuelle elpriser og til at sammenligne danske eludbydere kan du træffe et valg, der bygger på fakta frem for reklamesprog.

Når du først har fået styr på, hvordan elselskaberne markedsfører sig, står du langt stærkere. Du behøver ikke lade dig styre af glitrede løfter – du kan roligt vælge det selskab, der passer bedst til dig, fordi du ved, hvad du siger ja til.

Kilder: [Energinet

Kilde: Energistyrelsen